Hovedbestyrelsen

§ 1

Foreningens navn er BOV IDRÆTSFORENING (BOV IF) og foreningen har hjemsted i Aabenraa Kommune. Foreningen er stiftet den 20.09.1972.

§ 2

Foreningens formål er ved idræt og andre kulturelle aktiviteter at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

§ 3

BOV IF består af en hovedforening og derudover selvstændige afdelinger for hver idrætsgren, der viser sig behov for. Foreningen er tilsluttet Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og Danmarks Idræts Forbund og er dermed undergivet disses vedtægter.

Enkelte afdelinger kan endvidere være undergivet særlige vedtægtsbestemmelser, som måtte være krævet af de respektive specialforbund i forbindelse med medlemskab af disse specialforbund. Afdelingerne er pligtige til at underrette hovedforeningen og hovedforeningens formandsskab om indholdet af disse særlige bestemmelser.

Foreningens klubfarver er rød/hvid. Turneringsdragten skal som hovedregel bestå af overvejende hvid eller rød/hvid overdel og røde benklæder. Evt. reklamepåskrifter kan være i andre farver. Andre farver kan endvidere benyttes, når turneringsreglementer på byder dette.

Medlemskab

§ 4

Som aktivt medlem i BOV IF kan optages enhver, som opfylder Danske Gymnastik- & Idrætsforeningers og Danmarks Idræts Forbunds amatørregler. Endvidere kan der optages passive medlemmer i hovedforeningen. Afgørelse om optagelse i afdelingen afgøres af de respektive afdelingsbestyrelser.

Æresmedlemmer kan efter hovedbestyrelsens og eller hovedbestyrelsens formandsskabs forslag udnævnes på hovedgeneralforsamlingen.

§ 5

Afdelingsbestyrelserne kan idømme karantæne eller ekskludere et medlem, når:

1. Pågældende udviser usømmelig opførsel, bl.a. ved brud på god tone eller sportsånd, dog først efter, at den pågældende har haft lejlighed til at fremføre sit forsvar.

2. Pågældende ikke overholder foreningens vedtægter eller er i restance med kontingent i over 3 måneder.

Vedkommende kan fordre spørgsmålet om udelukkelse prøvet på det førstkommende hovedbestyrelsesmøde.

Kontingent

§ 6

Kontingent for passive medlemmer fastsættes hvert år af hovedbestyrelsen. Spillekontingent og opkrævningsterminer herfor fastsættes af de respektive afdelingsbestyrelser.

Generalforsamling

§ 7

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. De ordinære generalforsamlinger afholdes hvert år i februar/marts måned.

Hovedforeningens generalforsamling skal dog ligge mindst 14 dage efter sidste ordinære afdelingsgeneralforsamling. Bortset fra Støtteklubbens generalforsamling, der kan afholdes sammen med hovedforeningens generalforsamling.

Der indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved meddelelse i den lokale ugeavis og på foreningens hjemmeside. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.

Forslag om vedtægtsændringer skal dog, jævnfør § 14 være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Stemmeberettiget er ethvert aktivt og passivt medlem, der er fyldt 16 år samt 1 forældre til aktive under 16 år, som i mindst én måned har været medlem af foreningen. Stemmeret kan kun udøves ved personlig fremmøde. Stemmeretten bortfalder ved restance ud over 3 måneder.

§8

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent, protokolfører og stemmetæller

2. Hovedbestyrelsens formandsskab ’s beretning

3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

4. Forelæggelse af budget

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg A. Formand

B. Næstformand

C. Kasserer

7. Valg af suppleant.

8. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant

9. Eventuelt

§ 9

Ved valg til bestyrelsen bestemmer dirigenten afstemningsmåden. Dog skal denne på begæring af eet medlem ske skriftligt. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Se dog 14 og 15.

Ekstraordinær generalforsamling

§ 10

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 25 af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter ønske herom. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat over for bestyrelsen, ledsaget af den til behandling ønskede dagsorden. Indkaldelse se § 7.

Ledelse

§ 11

Foreningen ledes af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsens formandskab, der består af formand, næstformand og kasserer, vælges på hovedgeneralforsamlingen. Desuden indgår i hovedbestyrelsen én repræsentant fra hver af de afdelinger, der til enhver tid findes inden for foreningen.

Valgbar til hovedbestyrelsens formandsskab er ethvert medlem (dvs. både aktive og passive), der er fyldt 18 år, og som ikke er i kontingentrestance ud over 3 måneder. Alle medlemmer vælges for et år ad gangen. Hovedbestyrelsen er næst efter generalforsamlingen foreningens højeste myndighed. Foreningens daglige ledelse foretages af hovedbestyrelsens formandsskab, der repræsenterer BOV IF i alle forhold. Dens på lovlig måde vedtagne beslutninger og i henhold dertil foretagne handlinger forpligter foreningen og afdelingerne.

Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Den daglige ledelse af de rent idrætslige forhold varetages af de respektive afdelingsbestyrelser. Hovedbestyrelsens formandsskab og afdelingsbestyrelserne kan nedsætte udvalg efter behov.

Over bestyrelsernes handlinger føres protokol. Medlemmer og bestyrelsesmedlemmer i en af BOV IF’s afdelinger og hovedforeningen hæfter ikke personligt for forpligtelser af økonomisk art eller for ansvar i øvrigt.

Medlemmer og bestyrelsesmedlemmer i en af BOV IF’s afdelinger og hovedbestyrelsens formandskab hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser af økonomisk art eller for ansvar i øvrigt.

§ 12

Evt. henvendelser fra afdelingerne til de offentlige/kommunale myndigheder etc. skal ske gennem eller i fællesskab med hovedbestyrelsens formandsskab. Det samme gælder henvendelser til idrætsorganisationer m.fl., når dette ikke gælder rent idrætslige arrangementer.

Afdelingsformanden tegner foreningen for så vidt angår den enkelte afdelings aftaler op til 30.000 kr. Ved aftaler som medfører forpligtelser over 30.000 kr. tegnes foreningen af afdelingsformanden og 1 medlem af hovedbestyrelsen. Hvad angår aftaler som berører flere afdelinger kan kun hovedbestyrelsens formandsskab tegne foreningen.

Regnskab

§13

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Regnskabet forelægges hvert år forsynet med revisorernes påtegning generalforsamlingen til godkendelse i hovedforeningen og de respektive afdelinger.

Revisorerne har til enhver tid lov til at efterse regnskab og beholdninger

Ændringer af vedtægterne

§ 14

Ændringer i foreningens vedtægter kan ske på enhver hovedgeneralforsamling, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget. Opnås sådant flertal ikke, kan spørgsmålet indbringes for en ekstraordinær generalforsamling efter reglerne i § 10. Hvis 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget, er dette vedtaget.

Forslag om ændringer i vedtægterne skal altid offentliggøres i fuld ordlyd senest 5 dage før generalforsamlingen (både ordinær og ekstraordinær).

Foreningens opløsning

§ 15

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun ske på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst ¾ stemmer herfor. Opnås ¾ stemmers flertal på en sådan generalforsamling, som ikke er beslutningsdygtig p.g.a. for få fremmødte, kan der indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutningen om opløsning kan ske med ¾ flertal, uanset hvor mange stemmeberettigede medlemmer, der er til stede. På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre. Dog er simpelt flertal tilstrækkeligt, men tingene skal dog anvendes til andre idrætslige formål.

Foreningens vedtægter er første gang godkendt på den stiftende generalforsamling den 20.09 1972 og ændret i januar 1975, februar 1977, februar 1982, februar 1983, marts 1985, marts 1988, marts 1994, marts 2003 og marts 2011.

AFDELINGERNE

Ledelse

Pkt. 1

Til at være hovedbestyrelsen behjælpelig med at lede foreningen vælger hver afdeling på sin afdelingsgeneral-forsamling en bestyrelse til at lede det idrætslige arbejde i afdelingen.

Valgbar til afdelingsbestyrelserne er ethvert medlem, som ikke er i kontingentrestance ud over 3 måneder.

Alle medlemmer vælges for 1 år ad gangen.

Pkt. 2

Afdelingsbestyrelsens størrelse bestemmes af den enkelte afdeling for sig, men skal dog mindst være på 3 medlemmer.

Et af afdelingernes bestyrelsesmedlemmer indgår i hovedbestyrelsen. Se § 11 i hovedforeningens vedtægter.

Generalforsamlingen

Pkt. 3

Afdelingernes ordinære generalforsamlinger afholdes hvert år i februar måned. Vedr. indkaldelse til generalforsamlingen og indsendelse af forslag se § 7 i hovedforeningens vedtægter.

Forslag om vedtægtsændringer kan ikke vedtages på en afdelingsgeneralforsamling, men kan videresendes som forslag til hovedforeningens generalforsamling.

Stemmeberettigede er ethvert af afdelingens aktive medlemmer, der er fyldt 16 år, samt 1 forældre til aktive under 16 år, som i mindst én måned har været medlem af foreningen. Stemmeretten bortfalder ved restance ud over 3 måneder.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Pkt. 4

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent, protokolfører og stemmetæller

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse

4. Forelæggelse af budget

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg A. Formand

B. Næstformand

C. Kasserer

7. Valg af evt. yderligere bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

9. Eventuelt

Hvis der fremsættes ønske herom på en afdelingsgeneralforsamling, kan dirigenten bestemme, at der ikke skal ske valg til bestyrelsen som anført i stk. 6, men af den valgte bestyrelse kan konstituerer sig selv senere.

Pkt. 5

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes i overensstemmelse med hovedforeningens vedtægter § 10.

Afdelingens opløsning

Pkt. 6

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun ske på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst ¾ stemmer herfor. Opnås ¾ stemmers flertal på en sådan generalforsamling, som ikke er beslutningsdygtig p.g.a. for få fremmødte, kan der indkaldes til en ny generalforsamling, som ikke er beslutningsdygtig p.g.a. for få fremmødte, kan der indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutningen om opløsning kan ske med ¾ flertal, uanset hvor mange stemmeberettigede medlemmer, der er til stede. Ved opløsning overgår afdelingens formue, herunder fast ejendom og løsøre og aktiviteter i øvrigt til hovedforeningen.

I øvrigt henvises til hovedforeningens vedtægter.

BOV IF STØTTEKLUB

FORMÅL

Pkt. 1

BOV IF’s STØTTEKLUB skal i samråd med hovedbestyrelsen forestå de ikke-idrætslige støtteaktiviteter, der er nødvendige for at kunne realisere de lagte budgetter bedst muligt.

Opgaver

Pkt. 2

Støtteaktiviterne udgør en række fast aktiviteter, bl.a. lottospil, halballer, trænerkort, årsfester, passive medlemskontingenter m.fl. Støtteklubben skal herudover være BOV IF’s afdelinger behjælpelig med at planlægge og gennemføre andre arrangementer, hvori indgår ikke-idrætslige indslag.

Støtteklubben kan tage initiativer til og efter samråd med hovedbestyrelsen gennemføre nye ikke-idrætslige aktiviteter.

Ledelse

Pkt. 3

Støtteklubben ledes af en bestyrelse på min. 5 medlemmer. Et medlem indgår i hovedbestyrelsen, jf. § 11 i hovedforeningens vedtægter.

Generalforsamling

Pkt. 5

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden hovedforeningens generalforsamling. Vedr. indkaldelse til generalforsamling og indsendelse af forslag henvises til § 7 i hovedforeningens vedtægter. Forslag om vedtægtsændringer kan ikke vedtages af Støtteklubbens generalforsamling, men kan videresendes som forslag til hovedforeningens generalforsamling.

Stemmeberettiget er ethvert aktivt eller passivt medlem af BOV IF over 16 år samt 1 forældre til aktive under 16 år, som i mindst 1 måned har været medlem af foreningen.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Stemmeretten bortfalder ved restance ud over 3 måneder.

Pkt. 6

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent, protokolfører og stemmetæller

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse

4. Forelæggelse af budget

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg A. Formand

B. Næstformand

C. Kasserer

7. Valg af evt. yderligere bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

9. Eventuelt

Hvis der fremsættes ønske herom på en afdelingsgeneralforsamling, kan dirigenten bestemme, at der ikke skal ske valg til bestyrelsen som anført i stk. 6, men af den valgte bestyrelse kan konstituerer sig selv senere.

Afdelingens opløsning

Pkt. 7

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun ske på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer er tilstede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3/4 stemmer herfor. Opnås 3/4 stemmers flertal på en sådan generalforsamling, som ikke er beslutningsdygtig p.g.a. for få fremmødte, kan der indkaldes til en ny general-forsamling, hvor beslutningen om opløsning kan ske med 3/4 flertal, uanset hvor mange stemmeberettigede medlemmer, der er tilstede. Ved opløsning overgår afdelingens formue, herunder fast ejendom og løsøre og aktiviteter i øvrigt til hovedforeningen.

I øvrigt henvises til hovedforeningens vedtægter.





ANDET

Ang. kontingent for bestyrelsesmedlemmer i Bov IF (er blevet besluttet af HB den 3/12 2008)

Man er kontingentfri i den afdeling, hvor man er medlem af bestyrelsen.

Hovedbestyrelsesmedlemmer og æresmedlemmer er (generelt) kontingentfri.

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle